Lokalt
foredrag om "Tilbage til Universets opståen – og retur"
I forbindelse med ''Book en forsker'' fik vi mulighed for at få
et foredrag med Ole J. Knudsen.
Universets skabelse er et fascinerende mysterium, som forskere verden
over forsøger at opklare.
Lollands Astronomiske Forening arrangerer torsdag den 25. april 2019 kl.
19.30 foredrag med titlen Tilbage til Big Bang og hjem igen med Ole J.
Knudsen, Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Foredraget holdes på Blæsenborgskolen, Blæsenborg Alle 10, 4930 Maribo.
Foredragsholderen tager hele turen tilbage til da universet opstod, og
undervejs fortælles om tid og rum og noget af alt det, der er i vort
enorme univers.
Eller som Ole J. Knudsen udtrykker det:
”Universet er større end hvadsomhelst! Selv det synlige Univers er
ufatteligt stort, selvom der dog er en ende på det - eller er det en
begyndelse, eller begge dele. Når vi begynder at blande rum og tid og
chokoladepildskadder, og hvad der ellers findes, sammen, kan man blive
noget så svimmel. I aftenens foredrag prøver vi alligevel at komme et
stykke i forståelsen, for om ikke andet så at blive forvirret på et
højere niveau end da vi startede.”
Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål, men i sagens natur er
der nogle af dem, som (endnu) ikke kan besvares, og måske andre, som
slet ikke kan stilles.
Ole J. Knudsen er kendt som en fremragende formidler og kommentator af
astronomi- og rumfartsemner i medierne siden 1972 samt
kommunikationsmedarbejder ved ESO, det Europæiske Syd Observatorium, den
mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og
Verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO stiller de mest
avancerede forskningsfaciliteter til rådighed for europæiske astronomer.
Lollands Astronomiske Forening har arrangeret mødet lokalt som led i
Forskningens Døgn, der er en landsdækkende videnskabsfestival, der
finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000
besøgende. I 2019 finder festivalen sted fra den 24. - 30. april. Syv
døgn i videnskabens tegn. Initiativtager til Forskningens Døgn er
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Deltagelse i mødet er gratis, og alle er velkomne, så tag familie,
venner og bekendte med til denne interessante aften. Mødet slutter kl.
21.30.
Del gerne med andre og på andre sociale medier, så flest mulige kan få
glæde af dette spændende foredrag om Universet - men alligevel helt nede
på Jorden.
Optagelse af den kosmiske mikrobølgebaggrund, taget med
Plankobservatoriet.
Kunstnerisk version af det synlige Univers i logarritmisk skala.
Arrangementet holdes som
sagt Torsdag d. 25. april kl. 19.30 i auditoriet på Blæsenborgskolen i
Maribo,
Blæsenborg Alle 10
Det er et åbent arrangement, så alle er velkomne.
Vel mødt.
For 50 år siden, 21. december 1968 blev Apollo 8 sendt af
sted mod Månen.
Apollo 8 var det første bemandede fartøj som gik i kredsløb om
Månen, og et vigtigt skridt i NASA's program som førte til
første menneske på Månen med Apollo 11.
Billedet herunder viser Jorden stige op over Månen, set
fra Apollo 8.
Møde i foreningen
torsdag
d. 7. marts 2019 på Blæsenborgskolen
(Er holdt)
Vores medlem Henning Nielsen fortalte om afstandsmåling i Universet og hvordan man igennem tiden har
målt afstande.
Det blev en interessant gennemgang af historiske målinger og geometri.
Tak til Henning for en interessant aften.
Ole Henningsen tog et par billeder:
Mødet torsdag d.
1. november kl.
19.30 på Blæsenborgskolen
(Er holdt)
Aftenens emne er bjergningen af
jernmeteoritten Agpalilik.
I 1963 rejste Vagn Buchwald til den nordvestlige del af Grønland for at
finde rester af meteoritter som skulle være faldet i området.
Han finder en jernmeteorit på 20 tons - (Agpalilik), og filmen
viser arbejdet med at bjerge meteoritten som kommer til Danmark 1967.
Agpalilik har stået på Geologisk Museum i København siden 1967.
Vagn Buchwald er en af de største kapaciteter vi har i Danmark når det
drejer sig om meteoritter, og han har udgivet flere bøger.
For dem som ikke kunne komme til mødet, er her filmen om
bjergningen af Agpalilik:
Møde / åbent arrangement, Torsdag d. 4. oktober kl.
19.30 på Blæsenborgskolen
(Er holdt)
Foredrag med Ib Lundgaard Rasmussen:
Eftersøgningen af Liv i universet
- Hvordan finder vi det?
- Hvor kan vi finde det?
- Hvad viser de nyeste forskningsresultater på området?
Et af videnskabens største spørgsmål er, om der er liv andre
steder i universet, og aftenens foredragsholder er
astrofysikeren Ib Lundgaard Rasmussen, der vil berette om, hvad
vi ved i dag om betingelserne for liv, livets opståen, og hvilke
veje vi skal gå i vor fortsatte søgen efter liv andre steder i
universet.
Ib Lundgaard Rasmussen er Senior Rådgiver Emeritus
ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU SPACE,
Danmarks Tekniske Universitet, i Lyngby.
Vi har tidligere haft fornøjelsen af Ib Lundgaard
Rasmussen som foredragsholder i foreningen, og ser frem
til at høre nyt om dette emne
Ib er en fantastisk fortæller med meget stor viden, som han
deler ud af under sit foredrag og når vi stiller spørgsmål
bagefter.
Han er en meget brugt foredragsholder og har travlt, så
det var heldigt at vi kunne få ham herned til os denne aften.
Han skal have stor tak.
Ole Henningsen tog disse billeder fra aftenen:
Tak Ib.
Galaksen
M81 i Store Bjørn
Foto Mogens
Zachariasen - LAF
Foråret 2018 - 11 timer & 20 minutter i alt
5. april 2018: Foredrag om astrofoto m.m. ved Jakob Arthur Andersen.
(Er holdt)
Ole Henningsen har skrevet dette referat og taget nogle billeder fra
aftenen:
Lollands
Astronomiske Forening fik 5. april 2018 en af Danmarks dygtigste
astrofotografer, Jakob Arthur Andersen, til at vise sine fantastiske
optagelser af galakser og stjernetåger ved et medlemsmøde på
Blæsenborgskolen i Maribo.
Optagelserne har Jakob foretaget fra sit hjem i Meelse på Falster.
Det er ikke blot at gå ud og tage et snapshot af himlen.
Jakob Arthur Andersen er til daglig faglærer på
uddannelsesinstitutionen Celf i Nykøbing Falster, men har om aftenen
og natten i fritiden ude på landet uden lysforurening gode
muligheder for at dyrke sin store interesse for og helt
professionelle optagelser af objekterne på stjernehimlen.
Billedet af Andromeda-galaksen - som ses længere nede, er
resultatet af i alt 28 timers optagelser over 11 nætter fra midt i
august til sidst i oktober 2017. ”Det er optaget i flere sektioner,
og jeg har efterfølgende brugt ugevis på at billedbehandle
optagelserne, sætte dem sammen og få de rigtige farver frem”,
fortæller han om den komplicerede proces. Til gengæld
kan han med rette kalde billedet af Andromeda-galaksen for sit
mesterværk.
Galaksen ligger ca. 2,5 millioner lysår væk, og er samtidig det
fjerneste himmellegeme, der kan ses med det blotte øje. På en mørk
nat kan Andromeda ses uden brug af kikkert som en lille uklar, oval
plet i stjernebilledet Andromeda. Med store teleskoper kan man se,
at galaksen består af enkeltstjerner hvis antal er anslået til 300
milliarder.
Andromeda er – som vor egen Mælkevej – en spiralgalakse og har en
anslået diameter på mellem 100.000 og 200.000 lysår. Et lysår er den
afstand, lyset flyver på et år med en hastighed af ca. 300.000 km i
sekundet. Andromeda-galaksen og Mælkevejen bevæger sig faktisk mod
hinanden med en hastighed på 110 km pr. sekund, men selv med denne
store hastighed, vil det dog vare ca. 3 milliarder år, før Andromeda
nærmer sig vor baghave.
Indtil da kunne vi den 5. april høre om Jakob Andersens
fotograferingsteknik og se hans foto af Andromeda og hans andre
smukke og fascinerende, helt professionelle optagelser af
himmelrummet.
Ole Henningsen tog disse billeder fra aftenen.
Klik på dem for at se den i en større version.
Optagelse af M31 - Andromedagalaksen af Jakob Arthur Andersen.
(Billede formindsket).
Klik på billedet for at set det i en større version.
copyright: Jakob Arthur Andersen
Foredraget skulle være holdt den 1. marts men måtte aflyses p.g.a.
vejret, så vi prøver igen, og håber det lykkes denne
gang.
Alle vores møder starter kl.
19.30, på Blæsenborgskolen i Maribo.
Blæsenborgskolen, Blæsenborg Alle 10, 4930 Maribo
Vi holder møderne i auditoriet som vi plejer.
Håber på et godt fremmøde.
Vi ses.
LAF Besøger Damsholte Observatorium
I foråret fik vi en invitation til at besøge Damsholte Observatorium
på Møn.
Vi takkede ja og fik planlagt et tidspunkt, så torsdag d. 5.
oktober var nogle stykker (7 stk.) som kørte op og besøgte dem.
Vi blev modtaget af Ole Ørsted og Per Frits Jensen og startede i deres
mødelokale på NyGammelsø B&B hvor Ole fortalte om opstart, overvejelser
m.h.t. teleskopvalg observatoriebygning m.m. - fulgt af illustrationer.
Meget interessant.
Derefter gik vi til observatoriet hvor der blev startet op for teleskop
og pc. Vejret var noglelunde, og en periode godt nok til at vi
kunne se på Månen, både visuelt gennem 11'' teleskop og på skærmen
via kamera monteret på 80mm linseteleskop.
Det hele er meget gennemtænkt og gennemført, ligefra bygning og
skydetag til teleskop på hæve-sænke søjle så okular altid er i en
behagelig højde og til observatoriebelysningen. Det er
virkelig flot.
Det var en god start på den nye sæson og Ole og Per skal have stor tak
for at stå til rådighed for vores besøg.
Kosmologien har gennemgået en rivende udvikling inden for de
sidste 20 år. Fra at have været et tvivlsomt foretagende, der
byggede på meget usikre data og spekulative ideer, er kosmologi
blevet en præcisionsvidenskab, der på overbevisende måde er i
stand til at beskrive Universets udvikling frem til i dag.
Denne ændring skyldes dels
fremkomsten af pålidelige data fra rumsonder, dels adgangen til
computere med enorm arbejdskraft og dels erkendelsen af, af
Universet domineres af to nye komponenter, mørkt stof og mørk
energi, hvis natur dog stadig ikke er afklaret.
”Kosmologi” beskriver hele
denne udvikling og fortæller også om planeter, stjerner og
galakser og om tidligere tiders tanker om verdens indretning.
Andreas Mogensen tog dette billede af Danmark fra ISS d. 7. september
(Klik på billedet for at
følge Andreas på twitter)
Lollands Astronomiske Forening
blev 25 år januar 2015
Peder Danielsen som tog initiativet til at starte en astronomisk
forening på Lolland fortæller om opstarten at LAF.
Henning Haack:
Meteoritter - tidskapsler fra Solsystemets oprindelse
Hvis man går og grubler
over, hvordan den jordklode, vi befinder os på, egentlig
er opstået, så kan man finde en del af svarene i den
netop udkomne bog Meteoritter, der er skrevet af
lektor Henning Haack, Statens Naturhistoriske Museum.
Forfatteren er uddannet geofysiker og samtidig kurator
for Danmarks samling af meteoritter på Geologisk Museum.
Meteoritterne udnævner han samtidig i bogens undertitel
til tidskapsler fra Solsystemets oprindelse.
En meteorit er som en åben bog, der er
skrevet på interessante men også besværlige sprog som
geologi og astronomi.
Men har man først lært sprogene lidt at kende, er der utroligt
mange nye oplysninger at hente i meteoritter om Solsystemets
dannelse, og dermed i grunden også, hvordan vi selv og vore
omgivelser er blevet til.
Nyt rumobservatorium til observation af Solen blev opsendt d. 9. februar
2010
(Klik på billedet
for at besøge SDO's hjemmeside)
Jorden Rundt i 80
Teleskoper
Fra den. 3. april kl.
11.00 til d. 4. april kl. 11.00, 2009 blev der bragt en 24 timers live
videotransmission, ''Jorden rundt i 80 Teleskoper'', som viste
nogle af de mest avancerede astronomiske teleskoper på Jorden og i
rummet.
Denne transmission blev organiseret af ESO for International Year of
Astronomy 2009 (IYA2009), og det var første gang så mange store
observatorier har været linked sammen i en offentlig begivenhed som
denne.
Da mange sikkert er gået glip af denne unikke transmission, har
vi samlet links til videoklip af alle disse transmisioner så de
kan ses og genses igen.
Klik på billedet for at komme til vores ''Jorden rundt i 80
Teleskoper'' side
.png)
